3 områder du skal mestre i et startup

Artiklen tager 5 minutter at læse.

I mit hidtil 23 årige liv har jeg stiftet 5 forskellige virksomheder. For mig er det ikke antallet i stiftede virksomheder, der er vigtigt. Det er erfaring på baggrund af alt arbejdet bag et startup, der er vigtigt. Erfaring kan du ikke købe for penge og er muligvis en af de vigtigste ting du får brug for i dit liv.

Værdiskabelse

Det vigtigste overhovedet for en virksomhed, startup og projekter er værdiskabelsen. Det er jo egentlig et meget fint ord, men hvad betyder det? Og hvad betyder det for dig?

Din idé skal løse et behov, helst gøre noget nemmere eller bedre. Det skal kunne hjælpe brugere til at opnå en merværdi.

Det kan godt være du synes din idé er fuldstændig fantastisk, men det betyder ikke at det skaber værdi for den bruger, som din løsning er tiltænkt. Det skal du derfor gå ud og få valideret. Spørg målgruppen for dit produkt / idé, om de helt oprigtigt vil kunne se det i brug.

Det næste du skal undersøge om de overhovedet vil betale penge for det. Der findes talrige eksempler på gode idéer, som er blevet taget i mod, ingen ville dog betale for det. Hvilken forretning har du så?

  • Validér dit produkt eller din idé hos din målgruppe
  • Når det er valideret skal du undersøge hvem der vil betale for det, og evt. hvor meget
  • Hvis dit produkt løser et behov og brugere vil betale for det, så skal du komme i gang. Helst i går 😉

Økonomi

Nu antager vi at du har en idé, der skaber værdi hos en målgruppe. Vi antager også at de vil købe det. Nu kommer vi til den absolut næstvigtigste ting i et startup: Økonomien. Hold nu op hvor det kan lyde kedeligt ikke? Faktum er bare at virksomheder skal leve på baggrund af salg og styring af økonomien. Fungerer dette ikke er dine dage som aktiv virksomhedsejer talte.

Når du har fastsat en pris for dit produkt, så skal du styre din virksomhed. Husk lige: Økonomi er på ingen måde svært at forstå, tolke og bruge. Du skal sørge for at der kommer mere ind end der kommer ud. Margin der i mellem er din fortjeneste og grundlaget for din virksomhed kan tjene penge.

  • Sender du fakturaer, så sørg for at have betalingsfrist på 8 dage med mindre andet er aftalt.
  • Sørg for at have en betalingstid for leverandører på 14-30 dage, således er dit cashflow optimeret. Du får penge ind hurtigere end du skal betale regninger, og det sparer dig for mange tanker.
  • Spørg efter forudbetaling på opgaver på 30-50%. Dette er ikke unfair. Vil kunden ikke det, stoler de ikke på du kan løfte opgaven alligevel.

Lave omkostninger og godt cashflow

Hold omkostninger på et absolut minimum uden at leve som hjemløs (Forstå mig ret!). Lad være med at tage på dyre rejser o.lign. blot fordi firmakortet kan forsvare det og det vil se sejt ud på Instagram.

Opret en konto hvor du overfører indgået moms for indeværende måned. Så bliver du aldrig overrasket over hvor meget du skal af med i moms. Du vil typisk have lagt for meget til side, fordi momsen betaling modregnes med dit købsmoms.

Hvis du absolut skal bruge abonnementsbaserede løsninger i dit startup så lav et Excel ark med årets måneder i kolonne x og abonnement + pris i kolonne y. Så ved du altid hvad du har af løbende omkostninger. Abonnementsomkostninger løber vanvittigt hurtigt op og er nogle af de farligste omkostninger du kan have.

Dine store beslutninger i en virksomhed, baseres ofte på tal. Derfor skal du være klar på at tage beslutningerne uden at tænke på de fundamentale konsekvenser, men udelukkende kigge på hvad der er bedst for din forretning. Tal lyver aldrig.

Få en saldobalance hver 3. måned som minimum. Så kan du altid følge med i hvordan det går i din virksomhed. Hvis du kommer op i en størrelse af 2+3 millioner i omsætning, så skal du have den månedsvist. Således løber regnskabet aldrig løbsk, og årsrapporten bliver ikke nogen negativ overraskelse.

Overblik, overblik, overblik

Et overblik over økonomien er altafgørende for om dit startup vil fungere. Derfor skal du have et excel over dine ordre / lukkede salg. Så ved du hvad den respektive måneds omsætning er eller forventes at blive. Sender du manuelle fakturaer ud så skriver du et faktura nummer på ordrenummeret, så kan du altid gå tilbage og kigge. Det får du uden tvivl brug for en dag. Dette kaldes for en ordrebog.

Du behøver også et overblik over dem der skylder din virksomhed penge, det er dine debitorer. Derfor skal du have en debitor oversigt. Dette beløb skal være så lavt som muligt, men vil forventeligt aldrig ramme 0, for så er der ikke aktivitet nok i din forretning. Når din betalingsfrist er 8 dage, så rykker du dem dag 10, 12 og 15 for betaling. Hører du ikke fra dem, så giver du dem et venligt kald.

Det bedste udgangspunkt for økonomien i dit startup er fast indtægt. Kan du sælge fast aftale til x kroner pr. måned eller anden tidsperiode er dette bedst. Dette giver et godt omsætningsmæssigt grundlag, og du vil have nemmere ved at få din virksomhed til at fungere.

Struktur og sæt det i system

Struktur er vigtigt. Derfor skal du bruge et økonomisystem til at styre regnskabet i din virksomhed. Uden at gå i detaljer, fordele og ulemper på dem får du her mine anbefalinger til økonomi system.

  • E-conomic (Foretrukket af de fleste revisorer)
  • Billy (Nemt system at bogføre i, hvis du ikke har kendskab.)
  • Dinero (Nemt system at bogføre i, hvis du ikke har kendskab.)

Eksekvering

Nu antager vi at du har et produkt, der skaber værdi. Du har brugere / interessenter, der vil betale for det. Du forstår økonomien og prøver at holde styr på den. Nu skal der arbejdes, for nu skal dine produkter / din ydelse skabes, det er jo hvad du sælger.

Eksekvering er sindsygt vigtigt. Du skal tegne processen i det produkt eller den ydelse du sælger, fra start til slut. Så skal du have styr på hvem der gør hvad, således at du har en maskine. Et form for samlebånd, der kan lave dit produkt. Når du har styr på dette, så bliver det legene let for dig.

For nu kan du sælge til dine kunder, fordi du har et produkt der skaber værdi, du har styr på økonomien, som ikke halter samtidig med du kan levere et produkt i forhåbentlig god kvalitet.

Du får aldrig det perfekte startup lige fra begyndelsen, og det har jeg heller ikke haft. Dette har været min mulighed for at give mine råd videre til dig! Du er mere end velkommen til at skrive en kommentar til artiklen, hvis du har spørgsmål 😊

Jonas Donbæk
WordPress & Search Pilot hos SearchPilots
Min største passion er at bygge projekter op for at skabe gode forretninger, gennem mine erfaringer med digital markedsføring og kommunikation. Min ubetinget største interesse er søgemaskineoptimering.

En meget stor del af min tid bruger jeg på at holde mig opdateret på brancherelevante nyheder og konstant forbedre mine kompetencer i de projekter jeg er en del af. Gennem mine erfaringer og uddannelser i programmering samt kommunikation besidder jeg unikke kompetencer til udvikling af platforme og strategier inden for online markedsføring med fokus på søgemaskineoptimering.

Du kan altid fange mig på [email protected] eller 24 66 52 99.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *