Fra 2012 til 2013 var jeg værnepligtig hos Den Kongelige Livgarde. Dette var en fantastisk tid hvor jeg udviklede mig ekstremt meget. Dette er muligvis en af de perioder i mit liv hvor jeg udviklede mig mest.
De første fire måneder bestod af basis grøn tjeneste, der involverer våben træning, fysisk aktivitet, kortlære, øvelser, uniformbestemmelser mm. De sidste fire måneder bestod af vagttjeneste som en del af Vagtkompagniet, hvor jeg var Garder Donbæk.
I mellem den grønne tjeneste og vagttjenesten skulle Rex turen gennemføres, der er 5 dages hårde og svære øvelser, der skal markere de 4 måneders forudgående træning, hvor alle færdigheder skal bevises, således man kan kalde sig Garder. Dette lærer man som person utroligt meget af.
Efter denne øvelse overgik vi til Vagtkompagniet hvor vi blev taget godt i mod af de vagtgående befalingsmænd og officerer. De lærte os op på fineste vis i eksercits, så samtlige bevægelser i løbet af et vagtskifte eller anden offentlig fremtiden blev gjort 100% korrekt.
Som en del af tjenesten i Vagtkompagniet fik nogle få fra hvert vagthold tjanen som “Post for Gevær” også forkortet PFG. Dette er den Garder på vagten, der har det overordnede ansvar. Denne arbejdsopgave og titel gives for det meste til Gardere, der kan håndtere ansvar og pres på en måde, hvor hovedet konstant skal holdes koldt og klart uanset tidspunkt. Dette ansvar tog jeg i mod med ret ryg og gjorde det bedste jeg kunne. På vagter på Amalienborg betød dette at jeg skulle holde overblik over andre Gardere på slotspladsen for at sikre vagten forløb som den skulle, det var ligeledes også min opgave at vurdere niveauet af henvendelser og om Vagtkommandøren skulle underrettes i specielle situationer.
I min tid i Vagtkompagniet nåede jeg i alt at have 26 vagter på Amalienborg, hvilket var helt fantastisk. Hvis jeg nogensinde fik tilbuddet om at tage én vagt (tænkt eksempel, da dette aldrig vil ske.) så vil jeg sige ja på stedet.
I min tid i Den Kongelige Livgarde lærte jeg meget om mig selv. Læring på det personlige plan om at rette ryggen når det hele er hårdt, svært og ser sort ud. Så tager vi os sammen og fortsætter, fortsætter som et hold. Det har gjort mig til den teamplayer, som jeg er i dag. Som team fuldfører vi kun hvis alle kommer igennem, det gælder ikke om at komme først i et team.
