8 grunde til at din Shopify shop klarer sig dårligt i Google

Hos SearchPilots har vi igennem tiden haft en del Shopify kunder. Fælles for dem alle er, at de har samme udfordringer i forhold til søgemaskineoptimering. Vi har diskuteret det længe på kontoret og i flere omgange, og Shopify må simpelthen ha’ siddet med skyklapper på, da de udviklede deres ellers ret smarte system til at lave en webshop. I denne artikel kommer vi ind på, hvilke specifikke udfordringer i forhold til SEO som Shopify har. Hvis du vil hoppe rundt i artiklen så tryk blot på overskrifterne i indholdsfortegnelsen. Følg med! 

Hvad er Shopify?

Det giver rigtig god mening i denne forbindelse første at forklare, hvad Shopify er.

Shopify er et system, man har udviklet til brugere, der vil lave en webshop hurtigt og nemt. Man tilmelder sig på hjemmesiden, og man får straks en midlertidig URL til sin demoshop. Så kan man ellers bare gå i gang med at lede i de tusindvis af templates, som findes til systemet. Det er ret smart i sig selv, der er bare en del fælder, man kan falde i.

Hvis du selv kaster dig ud i at lave en shop i Shopify, men du ikke har kompetencer inden for e-handel, så bliver du hurtigt sat af og kan lave fatale fejl, som kan komme til at koste din forretning mistet omsætning på sigt. Derfor skaber det så stor værdi at hyre hjælp til at få det lavet ordentligt fra start.

Desværre er det også et kendt problem, at webshops lavet i Shopify generelt klarer sig dårligere i de organiske søgeresultater end webshops lavet i andre systemer såsom WordPress, Magento eller danske Shoporama.


 

1. Duplikerede titler og meta beskrivelser

Dette punkt hænger unægteligt sammen med punkt 3 i artiklen. Det er en kendt fejl i Shopify, at systemet laver duplikeret indhold, fordi et produkt kan være tilknyttet flere kategorier, og på dén måde vil ligge på to forskellige URL’s med samme titel, meta beskrivelser, og alt indhold.

Eksempel: Du sælger en t-shirt fra brandet Tiger of Sweden. Derfor tilknytter du produktet til kategorien ‘t-shirt’ og kategorien ‘Tiger of Sweden’, fordi det er brandet på t-shirten. Der vil nu ske det, at der oprettes to forskellige URL’er til t-shirt.

  1. Linket som går til produktet hvor tiger-of-sweden indgår i URL’en.
  2. Linket som går til produktet hvor t-shirt indgår i URL’en.

Det er meget problematisk, fordi det er nøjagtigt det samme indhold, som ligger begge steder men på hver sin URL. Det er meget uhensigtsmæssigt, hvis man tænker på det i et SEO perspektiv, hvor man skal have så unikt indhold som overhovedet muligt, og undgå al det duplikerede indhold man kan.

Løsning

Det kan løses ved at programmere om i templaten, således at de duplikerede versioner vil forsvinde. Den kode du skal indsætte på din side gør, at der ikke oprettes nye URL’er bare fordi du tilknytter produktet 1, 12 eller 20 kategorier, så forbliver URL’en den samme, men der linkes til samme URL.

Ved at lave denne løsning sørger vi også for, at det fungerer helt korrekt SEO-mæssigt. En god programmør vil samtidig også få omskrevet koden, således at de tidligere oprettede produkter automatisk får ændret det permanente link med et 301-redirect til den respektive URL på produktet.

Vi har indsat koden til dig herunder, som er lige til at kopiere ind i din theme-eta.liquid fil. Så snart dette stykke kode er indsat, så er din side så unik, som den overhovedet kan være. Hvis det ikke virker for dig første gang, så sørg for at koden er sat op på én lang linje uden linjeskift.

<title>
{{ page_title }}{% if current_tags %} – tagged “{{ current_tags | join: ‘, ‘ }}
“{% endif %}{% if current_page != 1 %} – Page {{ current_page }}{% endif %}
{% unless page_title contains shop.name %} – {{ shop.name }}{% endunless %}
</title>

Læs mere om SEO dokumentation fra Shopify.


 

2. Dårlige titler og meta beskrivelser

Dette er ikke en unik ting ved Shopify, men generelt ser vi en tendens til, at sidetitler og meta beskrivelser (descriptions) er udarbejdet dårligt på de fleste websites. Sidetitlen er et af de vigtigste parametre, fordi din bruger og målgruppe vil læse denne overskrift som det første.

Generelt vil de danne sig en mening om, hvorvidt de har lyst til at besøge din hjemmeside, allerede efter at have læst titlen og ikke meta beskrivelsen. Derfor er det meget vigtigt, at du går op i at få skrevet nogle gode og sprøde titler men også meta beskrivelser.

Meta beskrivelser kan hjælpe dig med at fremhæve værdien, som brugeren kan få ud af den respektive underside, de har fundet i Googles organiske søgeresultater.

Vores bedste råd til dig er, at du skal skrive nogle titler, som rammer det specifikke søgeord for din undereside. Skriv titlen kort og præcis, og kom ind på jeres Unique Selling Points (USP’er) i titlen og fortsæt i meta beskrivelsen. På den måde sikrer i kliks og besøgende, som får, hvad de leder efter. Dermed er værdien skabt.

Løsning

Skriv titler, der er længere end 30 tegn og kortere end 60. Skriv dem så du selv vil få lyst til at trykke på dem og sørg for, at de er grammatisk korrekte. Meta beskrivelsen må være op til 156 tegn og absolut ikke mere. Hvis dine sidetitler og meta beskrivelser er for lange, så vil sætningerne blot slutte med tre punktummer, og dette er ikke godt for brugeren og deres oplevelse af dit website.


 

3. Duplikeret indhold mellem collections og tags

Collections fungerer som kategori i Shopify, og du kan naturligvis have mange forskellige kategorier i din webshop. Dette er meget normalt, men der kan opstå udfordringer, hvis et produkt er tilknyttet flere kategorier og får flere URL’er med det samme produkt og indhold på. Ligesom vi beskrev i punkt 1.

Heldigvis er det sådan, at hvis man har et produkt, der er tilknyttet flere kategorier og dermed har flere URL’er, så vil der blive indsat et cannoncal tag, som fortæller søgemaskinerne, at produktet i hovedkategorien er det rigtige produkt. Læs mere om cannonical tags. Det er virkelig relevant for at få udryddet det duplikerede indhold, som ellers vil opstå. Dette er en automatisk standard indstilling i Shopify, og det er meget vigtigt at gøre brug af den. Canonicals betyder, at man fortæller søgemaskinen, at de ikke skal tage sig af, at der forefindes to sider med samme indhold, og man fortæller, hvilken der er den rigtige. Dette løser udfordringen.

Det store problem i dette er, at hvis du giver brugerne den mulighed at kunne sortere i produkter baseret på tags inde i kategorier, så er det muligt at skabe de duplikerede sider. Det har du måske allerede gjort bare uden at tænke over det, fordi du har lavet en masse tags til dine produkter.

Eksempel: Du sælger t-shirts i alle slags farver. Du tagger hvert produkt op med en farve. Så man kan gå ind i ‘Tiger of Sweden’ kategorien og trykke på hvid. Hermed vil alt hvidt tøj fra brandet Tiger og Sweden komme frem.

Nu står Google tilbage med følgende spørgsmål:

Hvilken er den korrekte landingpage eller den kanoniske?

Problemeret er, at indexsiderne for tags ikke automatisk får en canonical, fordi Shopify ikke er lavet sådan.

Mange af disse udfordringer kan man skabe for sig selv, helt uden at man er klar over det.

Løsning

Løsningen på dette problem er faktisk simpel. Du skal indsætte et stykke kode, som fortæller søgemaskiner, at de skal ignorere sider, som er oprettet med tags i collections. Tag-siderne vil derfor ikke blive crawlet af Google bot og derfor ikke indekseret. Hvis du har oprettet tags for at skabe kategorier, så har du brugt Shopify forkert. For så skulle du i stedet have oprettet en kategori.

Vi har igen indsat følgende kode til dig, som du blot skal sætte ind i din theme.liquid fil, lige ovenfor det lukkende < /head > tag.

{% if template contains ‘collection’ and current_tags %}
<meta name=”robots” content=”noindex” />
<link rel=”canonical” href=”{{ shop.url }}{{ collection.url }}” />
{% else %}
<link rel=”canonical” href=”{{ canonical_url }}” />
{% endif %}

4. Pagination duplikering

Det er naturligt, at en webshop har mange forskellige produkter i hver kategori. Derfor så skal man af og til bladre for at se flere produkter, og det er i sig selv også rigtig godt tænkt. I forhold til søgemaskineoptimering kan dette skabe en duplikeringsfejl.  Vi har allerede fået slået fast i denne artikel, hvor dårligt duplikeret indhold er for dit website, så derfor springer vi direkte til sagen.

Det er vigtigt at få dine knapper til at bevæge sig rundt i siderne, dvs. at “Tilbage” eller “Næste side” er markeret med rel=”prev” for previous og rel=”next” for næste. På den måde fortæller du Google, at du gerne vil have søgemaskinen til at behandle din underside i logisk rækkefølge. Dvs. at Google vil vise Side 1 i den primære søgning i Google.

Løsning

Du kan implementere løsningen, som retter denne fejl og får Google til at behandle dit website rigtigt ved at implementere koden herunder. Den kode, som du ser herunder, gør også brug af canonicals, hvilket gør at du ud over at fortælle Google, at de skal behandle pagination sider i samme rækkefølge, at dit website også fortæller Google hvilken side, der er den korrekte, hvis der skulle være duplikeret indhold i mellem.

Koden herunder skal sættes ind i din theme.liquid file i head sektionen.

{% if paginate.previous %}
<link rel=”prev” href=”{{ shop.url }}{{ paginate.previous.url }}/” />
{% endif %}
{% if paginate.next %}
<link rel=”next” href=”{{ shop.url }}{{ paginate.next.url }}/” />
{% endif %}
{% if paginate.current_page == 1 %}
<link rel=”canonical” href=”http://www.myshopifystore.com{{ collection.url }}/” />
{% else %}
<link rel=”canonical” href=”http://www.myshopifystore.com
{{ collection.url }}?page={{ paginate.current_page }}/” />
{% endif %}


 

5. Du uploader ikke dit XML sitemap

Formålet med at have at XML sitemap på dit website er at hjælpe Google bot og andre bots generelt med at crawle websitet mere effektivt. Effektivt forstået på den måde at flere af siderne kan blive indekseret løbende. Shopify har en smart funktion, som automatisk tilføjer samtlige nye sider til dit XML sitemap, hvilket sparer dig tid. Praktisk har det den fordel for dig, at du ikke skal bruge tid på at lave et sitemap selv.

Hvad er problemet i, at jeg ikke indsender det til Google?

Hvis du ikke indsender dit sitemap til Google Search Console eller andre søgemaskiner, så løber du en risiko, som består i, at du ikke får indekseret alle siderne på dit website. Dette vil være synd, hvis du bruger meget tid at søgemaskineoptimere websitet. Det gælder generelt nye websites, at det kan være et problem, for specielt i starten er det vigtigt, at Google kan komme hele vejen rundt om din hjemmeside og indeksere ALT.

Løsning

Du skal logge ind på Google Search Console med din Google konto. Hvis du ikke har en Google konto i forvejen, så skal du blot oprette en hér. Når du er logget ind i GSC, skal du uploade dit sitemap. Dette tvinger Google til at crawle dit website igen igennem sitemappet, hvilket kan booste din synlighed i søgeresultaterne. Herunder har vi lavet en præcis guide til, hvordan du gør:

  1. Log ind i Google Search Console
  2. Tilføj dit website hvis du ikke allerede har gjort det
  3. Tryk på dit websites URL
  4. Klik på sitemaps
  5. Klik på den røde knap “TILFØJ/TEST SITEMAP”
  6. Skriv sitemap.xml ind i feltet
  7. Klik på tilføj sitemap

Nu er det tilføjet til Google Search Console, og nu sikrer du at Google få indekseret samtlige sider på din webshop i Shopify. Det kan tage et par tage eller nogle uger før alle sider i dit sitemap bliver fuldt indekseret i Google.


 

6. 404-fejl og glemme at redirecte

404-fejl er det man i programmørsprog kalder en fejlkode. 404 fortæller, at den side du har forsøgt at loade ikke eksisterer. Du eller din bruger forventede helt klart at se noget indhold på denne side. At have 404-fejl på sit website og webshop i Shopify er tabt værdi, som kunne være genvundet. Du kan hjælpe din bruger ved at holde styr på dine 404-fejl, og dette er faktisk ikke ret svært.

Vi skal igen gøre brug af Google Search Console. For at finde ud af om du har 404 fejl, så skal du åbne GSC. Herefter skal du trykke på dit domæne. Når du har trykket på dit domæne, skal du trykke på “gennemsøg”, som vist på billedet herunder.

gwt2


Nu skal du trykke på “gennemgangsfejl”, som vist på billedet herunder.


Nu skal du trykke på “Ikke fundet” eller “Not found”. Så vil du få præsenteret listen over de 404-fejl, som du måtte have. I vores tilfælde forefindes der 32 404-fejl på den pågældende hjemmeside.


Når du har trykket på fanebladet med “Ikke fundet” står listen af 404-fejl under diagrammet. Der kan du se præcis hvilke webadresser, som giver problemet med 404-fejl.


Vi vil anbefale dig at trykke på et af linksne i oversigten. Der vil åbne et pop-up vindue, hvor du kan få en masse brugbar information. Dette har vi vist herunder på billedet.

Ovenstående pop-up vindue kommer frem når du trykker på et link. Her får du at vide, hvornår fejlen først blev bemærket, og hvornår den senest er blevet gennemgået. Det spændende ligger i at trykker på “Linket fra”. Ved at trykke der kan vi få at vide, hvilke sider som eksternt linker til fejl siden eller hvilke sider som internt linker. Dette ses på billedet herunder.

På det eksempel vi viser ovenfor, er der linket 10 gange til vores 404-fejl, hvilket gør risikoen for, at brugere støder ind i denne fejl helt enorm. Derfor vil den oplagte løsning være at gå ind og rette links internt til den korrekte side eller bare forsiden. Hvis du har fået links fra eksterne websites, som du ikke lige kan få fat i så lad være med at bruge mere tid på det. Sørg for at få samtlige fejl redirectet til en korrekt side eller forsiden.

Løsning

Du opretter løbende produkter og i fremtiden vil du også slette produkter. Dette giver 404-fejl, som er vigtige, at du får ordnet, således at besøg og omsætning ikke går tabt. Derfor så skal du sørge for redirecte dine 404-fejl til en korrekt side. Husk at gøre det med 301-redirects.

Det understøtter Shopify, og det vil fortælle Google, at sidens indhold er flyttet til en anden side. Generelt kan Google ikke lide sider med for mange 404-fejl, fordi det siger en hel del om brugervenligheden, hvis man konstant ryger ind i tomme sider, som ikke eksisterer.

Risikoen for at dit website derfor ikke skaber værdi igennem et Google søgeresultat bliver derfor større. Dette er i sig selv grunden til, at du bør fokusere meget på at få løst disse fejl og løbende kigge Google Search Console igennem.


 

7. Alt-tags på billeder

Det er så vigtigt, at du får sat ALT-tags på dine billeder på din webshop. Google er blevet bedre til at forstå billeder, men det kræver stadigvæk menneskelig kraft at forklare, hvad billedet forestiller.

Ved at skrive i billedets ALT-tag hvad billedet forestiller, så kan Google også bedre forstå det. Det har flere fordele, bl.a. at du vil have større tilbøjelighed til at komme frem i billederesultater. Det er naturligt at inkludere søgeordet i ALT-tagget på et billede.

Generelt når man bliver fortalt om ALT-tags, så er det med Googles søgemaskine til grund for det. Det er det også, men den tekniske løsning har også en anden fordel nemlig for blinde mennesker. Blinde mennesker får ofte læst hjemmesider op, og hvis du udfylder dine alt-tags godt nok, så vil den blinde person også få at vide, hvad billeder forestiller. Det er rigtig smart, da computere bliver brugt mere og mere af blinde personer.

Løsning

For at din tekst til billedet ikke bliver for spam agtig så sørg for at fortælle præcis, hvad billedet forestiller og inkluder dit søgeord på en naturlig måde. Nævn dit søgeord mindst én gang i ALT-tagget. Når du har udfyldt dette tag, så vil Google have nemmere ved at forstå samt indeksere dine billeder i Googles billedesøgninger.

Det kan variere fra Shopify tema til tema, om du kan ændre i alle ALT-tags. Hvis du har en template med slideshow på forsiden, er der generelt ikke ATL-tag på disse billeder. Dette kan du sætte på ved at gøre følgende:

  1. Trykke på Themes i administrationen
  2. Trykke på Theme Settings
  3. Klik på Homepage fanebladet
  4. I Slideshow banner skriver du en beskrivende tekst i feltet “ALT text box”
  5. Gem ændringerne

 

8. For lidt tekst på kategori sider

Vi ser ofte mange kunder være meget skarpe på hvilke kategorisider, der skal oprettes. Kategorierne oprettes, og så sker der ikke rigtig mere. Der indsættes ikke særlig meget tekst på siden, og der bliver slet ikke forklaret, hvad den respektive kategori indeholder af gode produkter.

Generelt er det kategorisiden, som vil ranke godt på et givent søgeord inden for mange brancher, og derfor er dette også en af de første steder, man bør sætte ind, hvis man vil skabe trafik og omsætning igennem de organiske søgeresultater. Førhen anbefalede man x ord skulle forfattes til en side. Dette giver slet ikke mening mere, da der kan være meget og samtidig også lidt at fortælle om et produkt. Derfor anbefaler vi i SearchPilots, at du skriver så meget, som det giver mening og skriv, hvad der er nødvendigt at vide. Når du har gjort dette, så har du også skrevet nok.

Løsning

Nu sidder du sikkert og tænker, at du ikke bare kan skrive for at skrive, og det skal du absolut heller ikke. Herunder kommer vi med nogle input til, hvad du kan komme omkring i din tekst på kategorisider:

  • Skriv så meget indhold på siden, så længe det giver mening
  • Kom rundt om emnet og fortæl alt hvad der er at fortælle om kategorien
  • Svar de på spørgsmål, som der normalt stilles til produktet. Hvis du ikke kender dem, bør du få dem undersøgt

Tekst til den enkelte produktside eller kategori er også vigtigt at få tilpasset – specielt til produktsiderne. Du kan bedst selv vurdere hvilken beskrivelse, der bør stå på kategoriniveau og produktsideniveau. Dette er en vurderingsag for dig, der kender jeres produkt.

  • Skriv unikke tekster, som fortæller godt og præcist om produktet samt kategorien
  • Fortæl også hvorfor det er så godt
  • Du skal komme ind og forklare fordele i dit produkt eller produktlinjen
  • Skriv noget om de helt eksklusive fordele ved produktet hvis der er nogle
  • Skriv tydeligt hvad fragt koster og hvordan returretten fungerer hos dig

Afrunding på søgemaskineoptimering af Shopify

Vi har i denne artikel delt samtlige erfaringer, vi har med Shopify generelt, men hovedsageligt SEO-mæssigt. Hvis du bruger ressourcer på at søgemaskineoptimere din shop i Shopify, så kan vi garantere, at du vil se fremskridt i forhold til SEO, hvis du får implementeret de 8 punkter i denne artikel. Det er så store områder med svagheder i Shopify, at du vil kunne mærke forskel ved at få det implementeret.

Generelt set så oplever vi ofte, at det er platformen, som spænder ben for virksomheders succes online. Det synes vi er synd. Vi håber, du har nydt at læse denne artikel.

Du skal være mere end velkommen til at skrive en kommentar eller spørgsmål herunder.

Jonas Donbæk
SEO Specialist ➔ Jeg omsætter data til organisk synlighed
Min passion er at skabe organiske resultater for kunder baseret på data. Data, der kan vise de bedste områder at optimere et website på. Dette gør jeg med mine års erfaring med søgemaskiner, programmering kombineret med mine studier i kommunikations-strategier.

Jeg bruger en stor del af min tid på at holde mig opdateret vedrørende relevante nyheder i forhold til mine kompetencer og viden om søgemaskiner.

Generelt er mit fokus altid at blive bedre til det jeg gør, step-by-step hver eneste dag. Jeg arbejder til dagligt som SEO specialist ved s360 A/S i Aarhus.

Kontakt:
[email protected]
24 66 52 99

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.