Status so far – Iværksætter på fuldtid

Status so far

Hvornår gør man status? Skal man gøre det? Eller… Er det kun til nytår? Nej. Det er når man har brug for det. Det har jeg. Jeg vil nu gøre status for hvad der er sket det sidste halve års tid. For det er helt vanvittigt alt det der er sket, på alle mulige måder. Jeg sidder lige nu en meget sen aften i oktober.. Jeg sidder bare og kigge ud af mit vindue. Hvad tænker jeg på? Ja det var dæleme et godt spørgsmål. Ved jeg det? Tjooh.. Ikke særlig konkret. Hvordan synes du selv det er gået Jonas? Gør du det godt nok? Er du nu sikker? Det er nogle af de tanker jeg sidder og tænker.. Nærmere præcist er dette d. 24 Oktober. Det er sen aften. Jeg sidder som så mange andre aftener og arbejder. De fleste som kender mig, kommer det ikke som nogen overraskelse for. Jeg sidder og tænker tilbage.. På de seneste hæsblæsende måneder.

Jeg blev student for knap 3 måneder siden, og kom ud af handelsgymnasiet med et rigtig fornuftigt snit. Derefter holdte jeg noget sommerferie, som bla. bød på en fantastisk tur til en festival i Belgien på 5 dage. Fest og farver. Herligt!

Herefter skred tiden frem.. Husker mine tanker som var det igår. I skrivende stund får jeg kuldegysninger. Shit mand. Jeg kan stadigvæk føle frygten, for kan du nu gøre det? Ja, jeg taler om min tur til Spanien hvor jeg gik 850 kilometer. Denne sindsyge idé fik jeg i foråret, og det var bare målet. Jeg var ligeglad.. Fuldstændig hamrende ligeglad.. Jeg skulle bare opnå det her. Det var slet ikke til diskusssion, BASTA! Jeg vil, jeg kan, jeg skal. Jeg kan stadigvæk huske fornemmelsen jeg sad med i kroppen meget af turen hjem fra Belgien. Jeg havde festet 5 dage i træk, og bare hygget mig med mine venner. Nu er jeg på vej tilbage. Jeg har mit udstyr liggende derhjemme. Flybilletten er endnu ikke bestilt, der er 7 dage til jeg skal afsted. Jeg har altid tingene i orden lang tid før, men jeg turde faktisk ikke rigtig købe den af frygt for at turen derned kom tæt på. Ja, det lyder for åndsvagt. Det var egentlig en form for nervøsitet, fordi jeg følte at nu var det altså rigtig tæt på, når jeg skulle bestille billetten.

Anyway. Der er 7 dage fra jeg kommer hjem fra Belgien til jeg tager afsted. Jeg husker som var det igår. Min mor fulgte mig ned til Fredericia Banegård. Jeg går i alt mit udstyr. Jeg ligner mest af alt en dårlig kopi af Bear Grylls, eller en soldat som skal udsendes. Shit jeg var bange mand. Jeg skulle herefter over til min kæreste i 2 dage, inden den lang rejse på ikke mindre end 850 km. til fods vil begynde.

Mit indlæg omkring min tur vil komme snart!

Anyway, vi er nu tilbage oktoberaftenen på mit værelse. Jeg sidder og tænke tilbage på de tanker jeg havde i hovedet inden jeg tog afsted. Kan du nu klare det Jonas.. Du er sindsyg! Har du trænet nok? Hvad nu hvis det bare ikke er dig? Hvad nu hvis du kommer til skade? Hvad nu hvis du bliver overfaldet? Hvad nu hvis du mister bagagen? Ja, jeg kan stadig huske disse tanker.

Jeg sidder totalt i min egen verden, og lige pludselig rammer det største smil mine læber. Jeg sidder og kigger ud, og spejles i vinduet. Jeg kan se mit skærende smil direkte i ruden. Den første tanke der kom til mit hoved var:

DU GJORDE DET KRAFTEDEME! Du er den yngste dansker, som har gjort det her på egen hånd. Du gik fandme alle 850 kilometer. HVER ENESTE METER!!”

“Du gik ikke mindre end 850 lange kilometer i vanskeligt terræn i alle temperaturer, 5-12 timer hver dag! Ingen hvilkedage, OVERHOVEDET.”

Shit det var en fed følelse, som jeg tit får tilbage i kroppen.

Det er slet ikke til at fatte at jeg efter 28 dage, hvor jeg boede i en rygsæk bare vender tilbage til dagligdagen med folk, der taler dansk, har et normalt arbejde, og betaler med danske kroner. Shit det var for mærkeligt at komme hjem. Faktisk lidt et dejavu. Jeg har siddet foran min computer i 10 timer om dagen de sidste 3 år. Nu har jeg ikke set den alu farvede tosse-kasse med et Apple-logo på i 28 dage. At tænde den igen, var virkelig mærkeligt. Kan godt huske da jeg så mit desktop. Jeg sagde bare for mig selv: “hvad så nu Jones?

Det var selvfølgelig ikke helt uden grund. Jeg havde aldrig taget afsted, hvis jeg ikke vidste at jeg havde noget at komme hjem til. Det var planlagt på forhånd hvad jeg skulle. (Kommer senere i indlægget). Bare det at tænde den maskine igen, var for mærkeligt. En lille tom-følelse bredte sig i min krop. Jeg kunne fandme ikke sidde stille… De første par dage efter, var jeg faktisk lidt små bange.. Hvad nu hvis jeg fik den vildeste lyst til bare at gøre det hele én gang til? Hva så? Og jeg bare måtte afsted? Det havde jeg nemlig ikke overvejet.

Kanon glad. Som altid..

Nå. Hvad laver jeg så nu? Det var planlagt fra jeg blev student at jeg ville holde sommerferie i den normale periode, og derefter rejse til Frankrig for at gå Camino de Santiago fra d. 8 August og 28 dage frem. Udover det var det også planlagt at jeg skulle arbejde fuld tid med mine 2 virksomheder, når jeg kom hjem. Det er stadigvæk det jeg laver, og det er fantastisk at stå op hver dag, planlægge sin egen arbejdsdag, og give den fuldstændig gas. Det er for fedt..

For pokker jeg elsker det! Elsker at blive taget seriøst, for det jeg brænder for og er god til at hjælpe andre med. Det er det bedste jeg ved.

Overalt forventning

Tiden siden før jeg blev student og indtil nu har virkelig været over alt forventning. Fuldstændig fantastisk. Virkelig. Det har været en af de bedste tider, kombineret af flere forskellige ting. Studentertiden, som er fantastisk i sig selv. Min deltagelse i verdens største festival i Belgien i 5 dage i træk, hvor mere end 200 af verdens største DJs spillede. At jeg gik Camino de Santiago som (Efter hvad min undersøgelse siger) den yngste dansker på egen hånd nogensinde, og nu arbejder jeg fuld tid som iværksætter og selvstændig med mine 2 virksomheder. Hvor vildt er det lige? Jeg kan stadigvæk ikke selv fatte det. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og jeg gør alt hvad jeg kan for at holde begge ben på jorden, og nyde hvert eneste sekund af hvad jeg laver.

Mine 2 virksomheder begyndte jeg forarbejdet til ca. 1,5 år inden jeg gik ud af handelsgymnasiet. Jeg lavede min første hjemmeside i en alder af 12 år, så interessen har altid været der. Derfor begyndte jeg et slags selvstudie, da jeg startede på handelsskolen, hvor jeg studierede det at lave hjemmesider og online markedsføring om aftenen i hverdagene. Jeg har brugt tusindvis af timer på at sidde og nørde, lave tonsvis af fejl, og prøve at rette dem selv. Læst hundredevis af blogindlæg og set samme antal videoer på YouTube. Det har betydet at jeg idag kan noget, som jeg kan hjælpe andre med. Hjemmesider, online markedsføring og webstatistik. Det er fuldstændig fantastisk at jeg kan arbejde fuldtid, og leve af det som jeg brænder for. Det jeg bare elsker at lave og stå op til hver dag.

Hold nu kæft hvor er det bare fedt!

Jeg sidder bare denne aften og tænker. Tænker lidt mere, og lidt igen. Jeg er stor tilhænger af at reflektere, for at forme min fremtid som jeg ønsker den. For at kunne rette kurs, hvis jeg mener den ikke er lige nok. Det er godt!

Pludselig bliver jeg helt tør i munden. Jeg rejser mig fra min stol og laver YES-øvelsen. Jeg tager mig herefter et glas vand. Går hen til min computer hvor stort set alt står og blinker. Nye mails, nye FB, Skype samt twitter beskeder venter. Back to work.

Mange spændende ting forude

” Et mål uden en plan er en drøm, og en drøm bliver sjældent til virkelighed. ” – Citat: Ukendt.

 

Fantastisk gåtur på stranden med Cecilie.

Jeg har altid en plan for fremtiden. Det har jeg også nu. Planen nu er at jeg arbejder fuldtid, og det bliver jeg ved med. Indtil d. 3 December hvor jeg starter som værnepligtig i den Kongelige Livgarde. Jeg er frivillig, og utrolig stolt af hvad jeg skal bruge de næste 8 måneder på, hvilket jeg er sikker på vil gavne mig resten af livet. Jeg elsker selvudvikling, hvilket jeg vil få derinde. Udfordringer, og ikke mindst oplevelsen af at stå som vagt på Amalienborg for hendes majestæt. Dét er noget jeg glæder mig til.

Jeg skal som sagt brugt 8 måneder i den Kongelige Livgarde, og jeg er færdig med at gøre tjeneste i Forsvaret næste sommer. Her vil jeg starte på en videregående uddannelse som Multimediedesigner. Uddannelsen varer 2 år, og har alt det jeg godt kan lide at lave, og har lavet tidligere. På uddannelsen lærer man at lave grafik, programmering, omkring virksomheden, kommunikation samt andet. Jeg glæder mig til at lære noget af det jeg er selvlært til, fra en skolevinkel. Det bliver kanon. Jeg kan faktisk snart ikke vente.

BONUS: 30% af eleverne er på dette studie iværksættere, hvilket bliver et perfekt miljø for mig at bevæge mig rundt i, i dagligdagen. Can’t wait. Jeg elsker iværksætteri, og unge der vil fremad!

Jeg kan ikke takke nok…..

Jeg kan ikke takke nok. Det føler jeg simpelthen ikke jeg kan. Den ENORME støtte jeg har fået fra familie, bekendte, venner og faktisk også andre som jeg faktisk ikke kender. TAK for den fuldstændig fantastiske støtte fra alle. Da du sidder og læser dette lige nu, er du garanteret én af disse. Du er ihvertfald ikke i tvivl! Jeg vil ikke til at nævne navne, da jeg med garanti vil glemme nogen. Det ønsker jeg absolut ikke.

Den eneste jeg vil sætte navn på, som har været noget helt speciel for mig gennem denne proces. Det er min fantastiske kæreste Cecilie Ring. Hun er så fantastisk, og støtter mig 200% i alt hvad jeg overhovedet gør, og finder på af skøre ting. Hun har været med på sidelinjen hele vejen, og hendes støtte har været så vigtig en del for mig. Tak skat.

Tak til alle jer for støtten til først at opnå mit mål om at gå 850 kilometer. Der var ikke mindre end 350 personer, som fulgte min tur på min Facebook side. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi drømt om at så mange ville følge med! Det var virkelig en fed tur, som har sat præg på hvordan jeg vil leve resten af mit liv. Det er noget af det bedste jeg har gjort.

(Klik på billedet for større version.)

Støtten til min tur har været uvurderlig. Alle jer der har skrevet søde mails, sms’er, tweets, chatbeskeder på hhv. Google + og Facebook. TUSIND TAK. Det har været så fuldstændig fantastisk med jeres opbakning. At føle nogle sad derhjemme, fulgte med og næsten heppede på mig, var en fantastisk følelse. Det fik det til at føles lettere, når det var hårdt og gjorde rigtig nas i benene!

En ekstra tak skal lyde til familie, venner, bekendte og ubekendte, som har støttet mig i det jeg er sprunget ud i. Det er lidt risikabelt at jeg vælger at leve næsten 6 måneder, som fuldtids iværksætter lige efter handelsgymnasiet. Den støtte har været meget vigtig for mig, idet at det selvfølgelig har været svært, men også risikabelt at starte selv. Nogle situationer har været bedre end andre, men jeg nyder hvert et sekund. Jeres opbakning er fuldstændig fantastisk. Jeg kan endnu engang ikke takke jer der skriver til mig jævnligt på Facebook, Skype, Twitter, G+, LinkediN, emails nok. Det har betydet ufatteligt meget for mig, og hvor langt jeg er nået, allerede nu.

At jeg får en enorm støtte i alt hvad jeg laver er så fantastisk. Det er med til at jeg synes det er fedt at stå op hver dag og give den fuld gas. Jeg føler mig fucking flyvende, hver dag… Det er for vildt.

TUSIND TAK ALLE SAMMEN. TAK for støtten. TAK for alle de highfives jeg har fået.

Jeg er så taknemmelig.

3 kommentarer til “Status so far – Iværksætter på fuldtid”

  1. Fedt, tillykke med alt hvad du har opnået, det er fortjent at du er glad!

    Hvor starter du på MMD henne? Jeg begynder selv i Aarhus nemlig.

    – John Bakken

  2. Dette er det allerførste blogindlæg jeg læser herinde Jonas, og jeg er både underholdt, imponeret og ikke mindst inspireret 🙂 Kæmpe respekt for at du påbegyndte Caminoen en uger efter festivalen. Jeg havde selv min festivaldebut i år, nærmere betegnet Roskilde Festival, (what a sensation, woooop!!!), og jeg kan da huske, at jeg havde jetlag hvad angår dovenskab, druk og ligegyldigheder i over en måned efter hjemkomsten. Så super meget respekt for den præstation!
    Jeg nød virkelig at læse dette indlæg, og glæder mig sgu til at følge dig fremover 🙂

    Mange hilsner
    Mads

  3. Hej Jonas.

    Fantastisk at sidde og læse dette indlæg, og kan nikke genkende til meget af det du skriver.
    Har det på samme måde som dig angående at skabe min egen fremtid. Jeg vil ligesom dig stå op til noget som jeg syntes er fedt at lave hver dag!
    Det er super fedt at kunne gøre sin interesse/pasion til en levevej, og lave det man elsker at lave. Kunne håbe at så mange andre kunne se lyset i at være iværksætter.

    Jeg starter selv på fuldtid i min egen virksomhed fra sommer, og glæder mig enormt meget til at springe ud i det. At læse dit indlæg har blot givet mig endnu mere lyst til det!

    Du må have alt held og lykke med dine virksomheder fremover! Kan være at vi engang ses på en iværksætter messe/event(kunne være super fedt).

    Vi snakkes i cyberspace…

    Med Venlig Hilsen
    Kasper Baagø Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *