Fra student til Garder

Civile dreng inden jeg skal starte.
Civile dreng inden jeg skal starte.

Som mange af jer ved har jeg forrettet tjeneste for Dronningen og Den Kongelige Livgarde. I dette blogindlæg, vil jeg give jer et indblik i de seneste 8 måneder af mit liv.
D. 3 December 2012. Klokken nærmer sig otte om morgenen. Jeg sidder i S-toget med mange andre håbefulde unge drenge som er klar på hvad der skal ske de næste 8 måneder. Vi bliver kørt i lastbil fra Birkerød station og ind af kasernen. Her venter i nogle timer, hvorefter vi samles udenfor. Her blev jeg registret og blev budt velkommen af min nye Delingsfører og Løjtnant med ordene: ”Velkommen til, Donbæk!

Livgarden havde valgt at smide et ekstra G i mit navn 😉

Vi blev med det samme ført over til forsyningen, hvor jeg fik min uniform udleveret, samt en masse andre stumper som hjelm, rygsæk mm. Klokken blev hurtigt 22, og jeg var allerede død træt. Jeg havde været oppe siden klokken 7, så jeg var helt færdig. På dette tidspunkt i mit liv var jeg absolut ikke vant til en arbejdsdag på 16-17 timer. Kl. 05 næste morgen blev døren til stuen åbnet, med ordene ”SÅ drenge, så er det op!” Dette blev sagt stille og roligt af min nye sergent. ”Hold nu helt op hvor er jeg træt!!!” var min første tanke…..
Dette skulle blive starten på en kæmpe omvæltning og 8 fantastiske måneder i mit liv, som har gjort mig til hvad jeg er, og hvad kan er i stand til at gennemføre og kan i dag. Værnepligten ved de fleste regimenter er 4 måneder. Ved Den Kongelige Livgarde er denne pt. 8 måneder. 4 måneders basis uddannelse og herefter 4 måneders vagttjeneste om de kongelige slotte og palæer.

DEN GRØNNE TJENESTE

Rekrut Donbæk
Rekrut Donbæk

Mine første 4 måneder gik med uddannelse indenfor førstehjælp, skydebanelektioner hvor vi lærte at skyde samt betjene vores våben. Udover dette var vi på 3 feltture. Den første felttur var i Oksbøl, sammen med ISAF 15, det hold af danske soldater som drog til Afghanistan Februar 2013, og som netop er hjemvendt fra krigen. Det var en fantastisk uge, hvor vi støttede disse soldater i deres uddannelse og gøre dem klar til hvad der ventede dem i Afghanistan. Da denne uge var gået, var det tid til vores egen første felt tur. 3 dage i -18 til -20º grader skulle vise sig at blive særdeles kolde pga. Temperaturen. Alle var hamrende pressede. Jeg vågnede kl. 03, da jeg skulle op på vagt. Jeg kunne umuligt få mine støvler på. Jeg havde glemt at smide disse i min sovepose. De var frosne. Et par uger efter ventede 2. Felt tur, som gik rigtig godt, uden tocifrede minus grader. Herefter blev dagene brugt med Ekcercits, som er de bevægelser Livgarden laver når vagten bestrides på De Kongelige Slotte og palæer.

SÅ ventede rex-turen. En tur som alle rekrutter skal igennem for at blive Gardere. En tur, som Livgarden er kendt for. Denne er lavet for at kontrollere de rekrutter i hvad de har lært den seneste måned. Man skal gennemføre denne for at blive Garder. Dette var en hård tur med 4 timers søvn på 2 døgn. Mad og protein til 1 dag, som man selv skulle disponere på de 3 dage, som turen varede. Jeg glemmer aldrig nogensinde morgenen hvor rex-turen skulle være færdig. Kl 7 begynder vi i inddelte grupper at løbe ned af en vej. Jeg var i den sidste. Jeg så ikke mine venner igen før et par timer efter. En premierløjtnant spurgte om nogle af os brugte linser. Så ved man godt hvad klokken har slået. SÅ står den på tåregas, hvilket linser i øjne absolut ikke kan tåle.

Jeg talte med ham, og fik dispensation til at påføre mig masken før tid på hans accept. Vi løber i fuld fart omkring 4 kilometer, hvor vi så kommer til et åbent område, hvor der sprænger bomber overalt, der er røg og lyden af skud rammer vores ører omgående. Vi stopper og får en kort befaling. Vi skal gennemføre handlebanen, hurtigst muligt. Først skal vi igennem et sump hul. Jeg tager nu min maske på, og skal som den sidste igennem dette hul. Hullet er så smadret, så det første skridt jeg tager står jeg direkte på snotten ned i det kolde vand. Luften var minus -3 grader. Herefter gik turen igennem skoven fuld af tåregas, under pigtråd med beskydning og bomber sprængende om os. Det var helt vildt! Et par timer efter går mit kompagni indtrådt ind gennem porten til Garderkasernen i Høvelte. Jeg græd simpelthen på vej ind. Jeg har aldrig prøvet noget så vildt og krævende, men på en måde helt vildt fedt. Jeg var super stolt over at være kommet igennem, og kunne nu se frem til at blive udnævnt til Garder. Tårerne trillede ned af kinderne, da to fra tambour korpset i blå uniform spillede os ind på kasernen.

Selvom disse ture har været hårde, så er det nøjagtig på dette tidspunkt at det kammeratskab, Den Kongelige Livgarde er kendt for, skabes. Jeg har fået nogle fantastiske venner under min tjeneste. Nogle af disse er blevet mine virkelig gode venner, venner som jeg også taler med om 25 år, hvor vi husker tilbage på den gode tid. Én ting er sikkert. Vi er blood-brothers. Vi kæmpede alle for alle, og den sidste skulle også med. Alle holdt sammen. At være i Den Kongelige Livgarde, skaber et broderskab, som man ikke finder andre steder.

GARDER DONBÆK

Udnævnelse til Garder. Garder Donbæk!

Jeg blev udnævnt til Garder. Garder Donbæk, var nu klar til at bestride vagten om de kongelige slotte og palæer. Jeg startede min første Vagt på Amalienborg. Det var en fantastisk følelse blive pludselig at stå foran palæet, og skulle være vagten om de kongelige samt slottet. Dette blev begyndelsen på tiden i Vagtkompagniet på Livgardenskaserne ved Rosenborg i centrum af København. Dette var tiden hvor vi skulle bruge hvad vi havde lært de første 4 måneder om våbenbetjening, vagttjeneste, signal tjeneste mm. Det er den største Nationale mission i Danmark, at bestride vagten om de kongelige, samt slottene og palæerne. Det var en stor ære at være en del af dette arbejde.

FORBEREDELSERNE

Forberedelserne til disse vagter var mange. Puds af støvler, taske, messing, stramning af knapper på den blå våbenfrakke, pres af blå bukser, er blot nogle af disse ting som skal spille og være pæne, for at man overhovedet får lov til at bestride vagten. Forberedelserne var altid de hårdeste. I starten tog det 3-4 timer aftenen før, for at få alle disse ting på plads.

Vagtskifte på Amalienborg med 3. Vagthold. Jeg går forrest til højre. (Udgivet af Kongehuset.dk)
Vagtskifte på Amalienborg med 3. Vagthold. Jeg går forrest til højre. (Udgivet af Kongehuset.dk, TRYK for større udgave!!!!)

JEG HAR UDVIKLET MIG

For sjov billede i grøn uniform med min bjørn 😉

I de 8 måneder hvor jeg har gjort tjeneste for Den Kongelige Livgarde er jeg blevet er nyt menneske. Et endnu mere struktureret menneske, end hvad jeg var før. Jeg har udviklet mine lederegenskaber, jeg har lært at arbejde rigtig mange timer på et døgn, jeg har lært en masse om våbenbetjening, at stille til tiden, altid have styr på stumperne og være på det rigtige sted, rigtige tidspunkt i rette påklædning. Alt i alt, har jeg fået mere styr på mit liv, og jeg er mere målrettet end nogensinde.
Jeg er glad for hvert et sekund jeg brugte i Livgarden og i dronningens tjeneste. Det er uden tvivl det bedste valg jeg har taget, at blive en del af Den Kongelige Livgarde. Den familie af Gardere, som det nu en gang er. Ordsproget lyder som følger: ”Én gang Garder, ALTID Garder” Har du først været Garder, så forpligter dette. Man rejser sige for gamle samt gravide damer i toget. Man er altid flink, smilene og løser den opgave, der er blevet stillet, efter bedste evne. Møder man en gammel Garder, så er det en pligt at hilse, og hjælpe hvis Garderen har brug for det. Dette kendetegner det broderskab, som Livgarden er kendt for. Man holder sammen ligegyldigt hvad, ligegyldigt alder samt årgang.

Tak til Gardere, befalingsmænd samt officerer af Livgarden

På vagt som Post For Gevær.
På vagt som Post For Gevær.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige tusind takke hele hold December 2012, for ikke at sige 3. Vagthold. I er de bedste drenge & pige (Garder JJ. Ørnø!). I er de bedste kammerater man kan få. Jeg har nydt hvert et sekund med jer. Jeg kommer til at savne jer forfærdeligt meget i fremtiden.
Ydermere vil jeg gerne takke for de fantastiske befalingsmænd vi har haft, især i Vagtkompagniet. Jeg har været glade for disse, de har altid haft styr på tingene, og var ikke blege for at tage en drengerøvs snak på vagten, hvilket altid har været super fedt.

Jeg kommer til at savne jer alle sammen. Det er stadigvæk under 48 timer siden vi 300 Gardere var til det berømte GardenParty, hvor alle drenge må invitere 4 piger hver. En fuldstændig vanvittig aften på Club Hive i København. Dette var en fantastisk afslutningsfest, som gik over historien. En fantastisk måde at afslutte vores tjeneste for Dronningen og Den Kongelige Livgarde på.

Tak for alt. Tak for minderne.
Jeg savner jer allerede.

Garder Donbæk
Én gang Garder, ALTID Garder.

6 kommentarer til “Fra student til Garder”

  1. Smukt Donbæk! Savner også dig fyr! 😉 Du må have det godt i fremtiden til Vi ses igen 😉

  2. Det var sku en udemærket artikel, Garder Donbæk.
    Kunne nok genkende en ting eller to 🙂

  3. Sikken en dejlig historie om din tid i Den Kongelige Livgarde. Det lyser ud af din historie at du er et godt og ordentligt menneske. En ting jeg inderligt fortryder i mit 62 årige liv er at jeg trak fri nummer og desværre benyttede mig af det. Jeg skulle ellers have været på sergent skolen i Sønderborg. Pga sygdom fik jeg et fleksjob på Sjældsmark kaserne fra 2002 til 2006 hvorefter jeg måtte gå på førtidspension. Jeg er uddannet indenfor IT og var ansat som IT supporter og de 3.5 år var absolut de bedste år jeg har haft. En utrolig dejlig arbejdsplads med sammenhold og kammeratskab, helt enestående som jeg ofte tænker på med stor veneration og glæde.
    De bedste hilsner til dig
    John F. Frederiksen
    Hørsholm

    1. Hej John,

      Tusind tak for din dejlige kommentar. Det lyder alligevel som en fantastisk historie du har dig! Dejligt at have minder der, jeg har fået nogle af mine bedste venner derinde.. 🙂

      Ha’ en fed dag John!

  4. Hey Jonas! Jeg er en ung gut på 18 år, som kraftigt overvejer at tage en tørn i livgarden engang i 2016, der er dog noget der skræmmer mig. Rex turen lyder virkelig krævende, og det er en garanti at det ikke er alle der kan klare sådan en tur. Min far var selv Garder, og på ham lyder det som om det var den fedeste tid i hans liv, det er blandt andet derfor det tiltalter mig. Skal man være et fysisk pragt eksemplar for at klare rex turen, eller skal den klares oppe i hovedet?

    1. Hej Magnus! På mit hold havde vi nogle stykker der var erklæret delvist egnet pga overvægt, og de klarede da rex turen.. Det var selvfølgelig virkelig hårdt for dem(det var hårdt for os alle). Men jeg er af den opfatning at rex turen er hårdest mentalt.
      Alt andet i livgarden er super fedt og super nice, og du får sindsygt mange historier at fortælle videre, og næsten jo hårdere rex turen er, jo bedre er dine historier!

      Så for at besvare dit spørgsmål kort, så skal du ikke være noget fysisk pragt eksemplar for at klare rex turen! Alle der har viljen skal nok komme igennem med hjælp fra kammerater og befalingsmænd (: Det vil klart hjælpe hvis du er nogenlunde god fysisk så du kan koncentrere dig mere om det psykiske..
      Hvis du overvejer livgarden så synes jeg da bare at du skal gøre det! Det er en tid du ikke vil fortryde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *