Derfor skal du networke!

At networke, hvad er det?

At have et netværk betyder at du har en gruppe mennesker i din omgangskreds, som har nogle erfaringer og kompetencer du kan trække på. At networke er de senere år, blevet mere og mere hip og moderne! Nogle networker og dyrker at netværke, for at være kendt for at være kendt. Man kan networke på mange forskellige måder! Jeg vil nu fortælle dig lidt om hvorfor det er godt at networke som iværksætter.

Som iværksætter har du brug for al den knowhow, viden, og tips så du ikke begår større fejl, end du kan overkomme i dine projekter og virksomhed. Hvis du begynder at networke som iværksætter vil du hurtigt komme til at kende nogle mennesker, som har forskellige synspunkter, og talenter. Det er en kæmpe fordel for dig som iværksætter, hvor du kender en hel masse folk som kan hjælpe dig, når du har lidt problemer. Omvendt kan dit netværk også bruge dig og dine kvaliteter, hvis de har problemer.

For at komme med et eksempel: Hvis du er meget aktiv på nettet indenfor det område du beskæftiger dig med, så kommer andre mennesker hurtigt til at kende dit navn. Du kan for eksempel bruge Amino, som er Danmarks største iværksætter portal og forum. Hvis du svarer på mange forum indlæg, indenfor det område du er god til, vil andre hurtigt huske dig for hvad du er god til. Derfor vil du stille og roligt komme i kontakt med nogle mennesker, som du kan lære meget af, og du måske også kan lære dem nogle ting. Det er jo en win-win situation for jer begge!

Hvor kan man networke?

Du kan networke mange steder på nettet. Du kan med fordel bruge de sociale medier til at networke, da de næsten er som skabt for dette. Her er nogle sites du kan bruge:

  • Twitter: Her deler du din mening med de berømte 140 tegn. Her publicere du updates fra din virksomhed og projekter. Her kan du også dele dine nyeste blogindlæg, fra dine personlige blog, eller fra din virksomhed.
  • Facebook: Prøv dig frem! Ansøg andre iværksættere, og se hvad de kan og laver. Skriv evt. til dem i chatten og spørg lidt ind til vedkommendes projekter mv. Men husk! Vær ydmyg overfor de mennesker du møder på din vej.
  • LinkedIn: Er kendt for et socialt sted, for business folk, med virksomheder. Her kan du læse om andre og deres virksomheder, og du kan endda foreslå en person overfor andre. Med andre ord, skrive en anmeldelse af deres talenter og kvaliteter.

Virker det at networke?

I starten var jeg skeptisk over at skulle bruge tid og timer på at skrive med andre om deres projekter. Jamen hvorfor? Jeg burde da arbejde videre med mine egne. Må indrømme at jeg tog DYBT fejl! Den tid jeg har brugt på at networke, er guld vær for mig, og vil være det rigtig mange år frem. Med tiden har jeg fået bygget et netværk op af mennesker som alle sammen kan noget forskellige. Nogle er eksperter i teknisk arbejde som programmering og kodning, andre er super eksperter på afsætningsområdet, eller indenfor hvordan man laver søgemaskine optimering.

Dvs. når jeg oplever et problem, tager jeg fat i den person i mit netværk som jeg har en opfattelse af at personen kan, og 9/10 tilfælde bliver problemet hurtigt løst. På den måde sparer jeg en masse tid, og skal ikke bruge timer på at finde en løsning gennem søgemaskiner som Google.

Jeg bliver også tit selv kontaktet af andre i mit netværk, som lige skal bruge hjælp. Det er jo super fedt at kunne hjælpe ligesindede med problemer lidt her og der!

Networker du? Eller har du tænkt dig at gøre det? Skriv det gerne som en kommentar!

Måske er du interesseret i at se hvilket presseomtale jeg her networket mig til.

Én kommentar til “Derfor skal du networke!”

  1. Hej Jonas
    Gode betragtninger du kommer med og jeg er 100 % enig i at netværk kan hjælpe alle med alt lige fra viden til mere forretning. Jeg synes også det er super fedt at der er begejstring omkring de sociale medier. Jeg bruger dem selv meget, og betragter dem som en del af mit netværk.

    Men begejstringen kan meget nemt forblænde at der er en virkelighed omkring os hvor der findes endnu flere netværksmuligheder. For det er de færreste brancher som kan nøjes med de sociale medier som deres eneste netværkskilde. Tag f.eks. bankmanden, håndværkeren eller fysioterapeuten. De har behov for at komme ud og se folk i øjnene til netværksmøder, sponsormøder eller andre erhvervsarrangementer.

    Og her kan os onlinefolk møde rigtig mange spændende mennesker fra andre brancher end dem vi normalt relaterer til. Og det kan åbne døren for nogle ret unikke forretningsmuligheder. Så en lille opfordring til iværksætterne. Kom ud og mød nogle mennesker face to face.

    Mvh
    Lars

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *