Analytics er altså et must

Jeg har flere gange brugt gæsteindlæg på min blog, til personer som havde en spændende historie at fortælle. Idag har jeg fornøjelsen af at kunne præsentere et gæsteindlæg af Casper Blom. Casper er en af mine gode venner igennem flere år, og han vil i dette indlæg fortælle noget om hvor meget statistik betyder for internetbutikker, og hvor meget han selv har haft nytte af statistik. (Google Analytics.)

Gæsteindlæg af Casper Blom:

Mit navn er Casper Blom. Jeg driver webshoppen www.billigegolfbolde.dk, hvor jeg igennem årene har opsamlet en masse viden om e-handel.

 Udover dette arbejder også sammen med min partner Henrik Bondtofte hvor vi driver firmaet Just-Search.dk. Her snakker jeg til daglig med en masse kunder, og potentielle kunder. Det som jeg gang på gang bliver overrasket over, er hvor mange som ikke har fået sat Analytics op – og hvor mange gange, det ikke er sat op korrekt.

Det er så simpelt nu til dags, at få sat Google Analytics op. Er du ikke selv inde i kodning, så få en anden til det. Det er ikke dyrt, men kan simpelthen hjælpe dig så meget med at optimere din forretning, at du vil få pengene mange gange igen.

Google Analytics kan bruges til at måle mange ting. Der er for det første de mange basale ting det kan måles såsom:

  • Hvor længe er folk på din side?
  • Hvor mange besøger din side?
  • Kommer de besøgene tilbage?
  • Hvor mange lukker siden ned, når de kun har set én side?

Derudover så kan man sætte kanaler op. Jeg bruger det til at sætte en kanal op i min check-out proces. Det viser mig så at hvis 100 kommer til step 1, hvor man indtaster adresse, hvor mange går så videre til step 2 og skriver kortoplysninger og hvor mange kommer rent faktisk helt igennem.

Det er uvurderligt oplysninger, for hvis du så opdager at der måske er mange som falder fra i step 2, så er det et af de steder du allernemmest kan optimere din side, og veksle din statistik direkte til kontanter.

Der kan være mange årsager til at folk hopper fra når de skal skrive kortoplysninger. En af dem kan være at de for eksempel synes at det ser underligt ud hvis du ikke viser en lås. En anden grund kan være at man stadig kan klikke på menuerne, så ryger folk ud af købsprocessen og kommer måske ikke tilbage. Der kan også være helt naturlige årsager, som at en veninde ringer eller at man ombestemmer sig. Men hopper 60 % fra, så er det jo noget man kan starte med at kigge på.

Der er ofte diskussioner om folk der ikke kan få deres webshop til at løbe rundt. De ved ikke hvad de gør galt, og så hører man at de har brugt rigtig mange tusinde kroner på markedsføring så de forstår det simpelthen ikke. Hvis de mennesker fik sat analytics op, og begyndte at analysere på de mange statistikker, så ville de se en kæmpe forandring, det er jeg ikke i tvivl om.

Analytics er også uvurderligt når vi snakker Adwords. Her kan I få sat op så man automatisk kan se inde i Adwords panelet, hvor meget I betaler hver gang I får en ordre igennem. Det tager måske 10 minutter at sætte op for en som ved hvad de laver, men de tal som du får, og kan bruge dem til er igen rigtig gode.

Måske synes du ikke umiddelbart lige nu, at din webshop er stor nok til at kræve analyse. Men tro mig, den dag du vil arbejde med det, vil du være taknemmelig for at du har haft det kørende længe. Jo mere tid der er data fra, desto nemmere er det at arbejde med.

Mit råd er til jer at få installeret Analytics i dag, og begynd at få en bedre bundlinje fra i morgen, uden at bruge en eneste krone mere!

Et lille cowboytrick for at tjekke om det virker, det er at tilmelde jer webshopindeks.dk. Så sørger hr. Kildebgaard nemlig for at afvise jer, hvis det ikke spiller. Udover det så kan i få adgang til spændende data, hvor jeres webshops Analytics bliver sammenlignet med folk i samme branche, størrelse osv. Utrolig lærerigt, og en god tommelfingermålestok. Hvordan bruger du statistik i din internetbutik?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *