Alexander Langhede: “Jeg dummede mig ved køb af website..” – DEL 1

Når du står som iværksætter, og du gerne vil i gang med et nyt online-projekt som f.eks. et affiliate website, så synes jeg ofte, at det hele kan virke lidt uoverskueligt. Først skal du finde ud af, hvad projektet skal gå ud på, hvilket bestemt ikke altid er nemt, hvis du ikke selv lige er den kreative type med en masse idéer i ærmet – og når du så endelig har fundet den rette idé, så er du selvfølgelig også nødsaget til at ligge en masse arbejde for at få projektet op at stå.

Derfor kan det ofte være fristende at købe et online-projekt, som allerede er blevet lanceret, og som nu sælges på nettet på en af de mange auktionssider som f.eks. Websitesalg.dk, Webtrader.dk og Amino Virksomhedsbørs, da man her har muligheden for at springe store dele af dette arbejde over. Jeg har lavet mange af disse handler, hvor det hele er gået godt, og hvor jeg har været glad for købet, men i dette indlæg vil jeg fortælle om en af de gange, hvor det gik knap så godt..

I januar 2011 havde jeg i længere tid ledt efter et nyt projekt at kaste mig over, og derfor havde jeg også dagligt tjekket disse auktionssider, indtil jeg en dag endelig fandt et projekt på den store udenlandske websitebørs, Flippa.com. Endelig fandt jeg et nyt projekt, som jeg dels syntes var spændende, og som også passede meget godt til mit budget. Helt specifikt var der tale om en hjemmeside med en applikation til brug på Twitter, og prisen var knap 2.000 danske kroner, men det er nu ikke det væsentlige i dette indlæg.

Jeg fik kontakt til sælgeren, og vi tog os en længere samtale pr. mail. Han virkede rigtig flink, og jeg følte mig overbevist om, at jeg kunne stole på ham, hvilket var årsagen til, at jeg valgte at gå med til at droppe forslaget om at lave en kontrakt for handlen. Jeg ville gerne have handlen klaret så hurtigt som muligt, så i sidste ende valgte jeg at købe projektet sammen med en god ven – vel at mærke uden nogen kontrakt for købet.

Du kan imorgen læse 2. del af Alexanders gæsteindlæg her på bloggen.

Husk at følge ham på Twitter, her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *