Afslag…. Hvad fanden gør jeg nu?

Begyndelsen…

Da jeg stoppede i Forsvaret 31.07.13, og blev aftrådt til civil af Major Østergaard, Chef for Den Kongelige Livgardes Vagtkompagni, der kunne jeg mærke jeg mistede noget. Noget jeg ønskede at beholde. I dagene efter var jeg kun trist, og da jeg startede på mit kontor halvanden uge senere, sagde jeg højt efter en times tid.. “Jonas! Du skal tilbage, og det skal du snart.

Det var så pisse hårdt at gå fra at være sammen med mindst 40 ud af de 90 drenge på holdet hver eneste dag, til at sidde i et firkantet rum, hvor det eneste man hører er blæseren i ens computer. Her var fandme stille.

Føj, jeg fik helt kuldegysninger. Jeg ville bare ha’ mit våben og fællesskabet tilbage. Hvor var det? Væk. Ikke mit mere, andre skulle tage over.. Pis! 

Jamen.. Hvad så!?

Ja hvad gør man så… Jeg har arbejdet med min egen virksomhed lige siden, og det har i sig selv også været fantastisk. Ingen tvivl om det. Jeg savner bare det at være soldat, ret meget. Og det har jeg gjort hver eneste dag lige siden. Min baret har ligget lige foran min computer, og jeg har set på den hver dag siden jeg stoppede.

Dette mundede ud i at jeg talte med en af mine bedste kammerater fra Livgarden, Niklas om hvor mit liv skulle hen ad… Hvad fanden gør jeg? Fandme ja, han havde samme følelse som mig. Han savnede det også, og var faktisk kommet ind på Musikkonservatoriet, som er pisse svært. Jeg var sgu stolt af ham. Vi besluttede begge at sende en ansøgning til Grundlæggende Sergent Uddannelse i Hæren. Jeg kunne virkelig godt tænke mig uddannelsen, og muligheden for at avancere til Vagtkompagniet og gå vagt som Sergent om de Kongelige Slotte og Palæer var en drøm i sig selv.

Forsvaret-250x250Jeg fik afslag på min ansøgning til Hærens Sergentskole i sidste uge. Min verden braste fuldstændig sammen. Føj for satan et slag i hovedet det var. Den var hård at sluge. Dog var min ven Niklas kaldt til optagelsesprøve. Det skal han på torsdag. GOOD LUCK HOMIE! Håber kun det bedste for dig. Jeg var desværre havnet i et helvede af folk der havde søgt ind igen, i og med det hold på sergentskolen for fastansatte var aflyst sidste år. Så jeg har været oppe i mod konstabler og overkonstabler med udsendelser på CV’et, og så er det jo klart at jeg ryger fra. Dog har de bare taget det halve af bunken, så det var altså ikke pga. inkompetence jeg ikke kom ind. Jeg søgte ind med den højeste mulige karakter man kan erhverve sig i Forsvaret. A1. Så det var altså hip som hap hvem de tog til optagelsesprøve. Det irriterer mig bare lidt at jeg ikke engang måtte vise dem hvad jeg kunne. 

Når du har mest lyst til at give op, er det vigtigst du kæmper videre

Ovenstående citat bruger jeg tit overfor venner, der kæmper, eller når jeg selv er helt færdig. Den hjælper altid, for det hjælper ALDRIG at give op. Det er én ting der er helt sikkert. Jeg har brugt mange timer den seneste uge på at sidde og glo ud i luften.. Hvad fanden gør jeg? Jeg skal altså videre i mit liv nu, jeg kan ikke sidde fast i min egen virksomhed jeg har arbejdet med de sidste 2 år på nær 8 måneder i Forsvaret. Jeg må ikke gro fast.

Brormand har hjulpet mig!

Jeg har brugt en del tid de sidste dage på at tale med min bror. Han har en 10 år lang karriere som befalingsmand i Forsvaret. Først Sergent, senere Oversergent efter han var udsendt til Afghanistan i 2008. Han er netop begyndt på studiet til at blive Fysioterapeut.

Jeg ønsker ikke at spilde mine kompetencer til at drive virksomhed, og lave det jeg er god til med markedsføring og det jeg ellers kan. Omvendt vil jeg også meget gerne have en militær karriere, jeg må bare tilbage i den butik igen. Jeg SKAL tilbage igen…..

Til sidst kom vi frem til følgende løsning….

  1. Jeg flytter til Århus til sommer.
  2. Jeg læser MultiMedieDesign. Dette tager 2 år, og er en uddannelse jeg har drømt om siden handelsgymnasiet. Her lærer jeg alt om design og programmering af hjemmesider fra en skolevinkel.
  3. Jeg læser en professionsbachelor i E-koncept. Dette tager 1,5år og er en overbygning til ovenstående MMD uddannelse på universitetet. Her lærer man at kombinere og udvikle e-koncepter til hjemmesider og webshops.
  4. Jeg søger ind på Hærens Officerskole. Dette tager 3 år, og så bliver jeg udnævnt Premierløjtnant i Hæren. Denne uddannelse vil svare til at tage en kanditdatuddannelse i ledelse i det civile liv. Denne foregår bare i Forsvaret, hvor jeg vil få en karriere efter studiet på Hærens Officerskole ved Valby.

Ovenstående plan vil betyde at jeg kommer til at lave PRÆCIS hvad jeg vil, UDEN at vælge nogle af alle mine ønsker fra. Jeg fortsætter min virksomhed og kommer til at lære fra en skolevinkel, hvordan man laver og designer hjemmesider. Herefter lære at udvikle e-koncepter på universitets niveau, og til slut læse 3 år på Hærens Officerskole som vil give mig en hammer god lederuddannelse og den militære karriere jeg altid har drømt om. Alle tre uddannelser kan jeg bruge resten af livet.

Denne plan kommer til at lykkedes, der er intet der kan stoppe mig i det her. Jeg kommer til at gennemføre, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage i det militære system igen om små 4 år. Jeg tæller allerede dage….

Nu har jeg IGEN et mål foran mig. Guleroden der hænger og dingler… Det er så pisse vigtigt for mig, for at holde mig motiveret. Nu er målet der. Flere delmål om at klare alle uddannelser virkelig godt, og få gode karakterer. Damn. Jeg glæder mig faktisk ret meget til at komme tilbage på skolebænken!

TAK fordi du læste med.. Det betyder meget for mig!

Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du sidder med en tanke eller to 🙂

2 kommentarer til “Afslag…. Hvad fanden gør jeg nu?”

  1. Det er godt at høre, at du har fået kortlagt din videre færd i livet, og at du har fundet frem til de ting du gerne vil bruge tid på og dygtiggøre dig indenfor – og fået skrevet dem ned og planlagt fremad. Det er jo om ikke andet, en ting man lærer – styr på stumperne, ikke?
    Det lyder i hvert fald spændende med MMD og E-koncept. Helt sikkert nogle ting som du vil kunne bruge i mange aspekter af livet fremover!

    Nogen gange har jeg det på samme måde som dig og din kammerat, Jonas. Jeg savner i tide og utide fandeme også fællesskabet, vennerne, oplevelserne, enkelte befalingsmænd og ja, hele stemningen der var forbundet med Livgarden.
    Hver gang jeg støder på Garderne der er på vej til blå vagt, får jeg helt kuldegysninger (det gør jeg faktisk også lige NU :P) – og tænker over, at jeg faktisk en gang har gået dér. Og så bliver man helt stolt!
    Det var en meget speciel tid i mit liv, og en jeg altid vil huske – både for det gode (læs:kammeraterne) og det dårlige (læs: gejling).

    Fortsat god dag, du!

  2. Hej Jonas,

    Sikke dog en god indstilling til livet. OG hvor er det fedt at høre når en plan er lagt og delmålene stille og roligt kommer i sigte. Husk at en plan skal revideres i ny og næ. F.Y.I 😉

    Jeg har selv den store fornøjelse af at have været Sergent i Sønderborg for uha ja lige præcis 20 år siden i dette år og jeg må sige at da jeg hørte de lukkede den her i april der faldt der en tung sten over mit hjerte. Der var så mange minder derfra og ALT, og jeg mener vitterlig ALT hvad jeg har lært som befalingsmand har har været bygge stenene i min person og livsstil indtil dags dato. hvor jeg driver egen virksomhed og virkeligt bruger det man lærte om lederskab og resource koordinering i den tid.

    SÅ god vind med din videre færden og held og lykke med livet i forsvaret og fortsæt med at nyde fællesskabet, det er det jeg mest savner 20 år efter…. alt lortet er bare glemt. … og det var der meget af 😉

    Held og lykke.
    Glenn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *